Tidligere Esbjerg-back rykker til Slovakiet
 
        Mike Dalhuisen skal spille i slovakisk hockey fra den kommende sæson.
Af Mikkel KøhlerHollandske Mike Dalhuisen var i sæsonen 2015/16 at finde i dansk ishockey. Her tørnede den fysisk stærke back ud for Esbjerg Energy og havde fin succes.
Fra Esbjerg rykkede han videre til Torpedo Ust-Kamenogorsk i VHL-ligaen (under KHL) og i sidste sæson var han i tysk hockey hos DEL 2-klubben Bad Nauheim, som Tyler Fiddler skal spille for i den kommende sæson.
Nu er det dog slut. Næste destination bliver den slovakiske liga, hvor Dalhuisen skal spille for HK Dukla Michalovce. Det bekræfter klubben mandag.
30-årige Dalhuisen lavede 20 point i 45 ligakampe for Esbjerg.
 
                            