Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Tro på fremtiden: Herlev-træner tager tre år mere

Foto af DIU

Svenske Patric Wener har, ifølge svensk medie, skrevet under på en ny treårig kontrakt som cheftræner hos Herlev Eagles.

Af

Sidste sommer ankom 50-årige Patric Wener til skøjtehallen på Tvedvangen, hvor han siden har stået i spidsen for Herlev Eagles, der aktuelt på er ottendepladsen i Metal Ligaen.

Det samarbejde er forløbet så godt, at han har underskrevet en ny treårig kontrakt med forstadsklubben, hvor han således er på papir frem til 2022. Det fortæller han til hockeysverige.se.

- Jeg ser frem til at bygge noget godt op her. Den retning, som klubben er på vej i, føles meget inspirerende, siger han til netmediet.

Landsmænd som Emil Jidskog, Per Savilahti Nagander, William Quist og ikke mindst Jesper Thörnberg har været nøglespillere for Wener, der tidligere har coachet i hjemlandet samt i Østrig og Frankrig.