TRUPTJEK: Copy+paste i Rungsted, mens SønderjyskE rokerer i førstekæden

Kamp tre i finaleserien venter med kampstart inden længe. SønderjyskE er nede med 0-2 i kampe og er presset til sejr.
Af Thomas NielsenIngen skader eller øvrige afbud og to finalesejre i weekenden - og i øvrigt en hel sæson, hvor stabilitet og kontinuitet har gået hånd i hånd med stærke resultater.
Cheftræner Erik Hjalmarsson har ingen grund til at pille i formationerne, og det har svenskeren da heller ikke gjort.
Absolut forventet opstilling af hjemmeholdet, der jagter en 3-0-føring i finaleserien og dermed matchbolde.
Desperationen er anderledes udtalt i SønderjyskE, hvor Mario Simioni rokerer i toppen.
Vi havde antydet muligheden i en artikel i går, og vi ved da også, at Mario Simioni forstår ret meget dansk...
Nej, spøg til side. Det var ret oplagt, at sønderjyderne skulle agere, og det har de så gjort ved, som forudset, at opgradere Jordan Pietrus, dobbelt målscorer i kamp et, til førstekæden.
Det er på bekostning af Mads Lund, der i stedet går i tredjekæden med en duo, der ligesom ham er spækket med lyseblåt DNA: Steffen Frank og Anders Førster.
Martin Eskildsen ryger dermed også i fjerdekæden, hvor han indtager Pietrus' plads. Men mon ikke, at den ellers målfarlige og kontrastærke wing, får lidt ekstra skift i ny og næ. Det kunne godt tænkes, at Simioni og Co. kører primært på 10 forwards i jagten på reducering.
De øvrige formationer uændrede.
Kampstart er klokken 20.30. Uddeles der matchbolde - eller hiver SønderjyskE i første livline?
RUNGSTED SEIER CAPITAL
På mål: Thomas Lillie (Lee-Olsen)
1: Daly, Fredriksson - Sarault, Rosenthal, Fiddler
2: M.Jensen, Røndbjerg - Olsson, Persson, Bergman
3: Hurri, Holten Møller - Høeg, Andersson, Krag
4: True, Jelert - Green, Nistrup, Gade
SØNDERJYSKE
På mål: Patrick Galbraith (Krog)
1: R.Nielsen, Silfver - Pelley, Marinaccio, Pietrus
2: Lyø, Prapavessis - Moore, Desjardins, Bjerrum
3: Wharton, D.Galbraith - Førster, Frank, Lund
4: D.K.Hansen, Brobak - D.Madsen, Eskildsen, F.Rasmussen

