Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Utilfreds Rungsted-direktør: Han er en skændsel for dansk ishockey

Direktøren i Rungsted Seier Capital langer hårdt ud efter Brandon McNally fra Odense Bulldogs.

Af

Søndag eftermiddag tørnede Rungsted Seier Capital og Odense Bulldogs sammen i Bitcoin Arena.

Der var det hjemmeholdet, der udspillede gæsterne, som blev sendt hjem med et stort nederlag.

Rungsted Seier Capital vandt kampen 9-2, men det var alligevel to hårde tacklinger fra Odenses Brandon McNally, der stjal fokus.

Amerikaneren fik hårdt tacklet Joachim Holten Møller og Mathias Røndbjerg, der begge måtte udgå af kampen.

Det har efterfølgende fået direktøren i Rungsted Seier Capital, Thomas Friberg, til at udtale sig om Brandon McNally til den lokale avis, Sjællandske Medier.

– De blev tacklet meget sent af Brandon McNally, som, jeg synes, er noget af en skændsel for ishockey i Danmark.

Thomas Friberg fortæller til Sjællandske Medier, at begge spillere ikke er kommet alvorligt til skade, men han er stadig frustreret over tacklingerne fra Odense Bulldogs-forwarden.

- Det er klart, at man kan ikke vinde ishockeykampe, når man har sådan en mand på holdet, for han sidder jo udvist hele tiden udtaler Thomas Friberg til Sjællandske Medier.

Rungsted Seier Capital har indberettet tacklingerne til DIU, der nu skal tage stilling til, om Brandon McNally skal have karantæne.