Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

White Hawks bekræfter: Intense forhandlinger med Bumagin

Foto af Claus Petersen

Frederikshavn-direktør bekræfter, at man er i tæt dialog med russeren.

Af

Alexander Bumagin er på vej tilbage til Frederikshavn White Hawks.

Vedholdende rygter i det nordjyske, beretter igen og igen om det, og der er så meget om snakken, at White Hawks-direktør Henrik Andersen ret usædvanligt har følt sig nødsaget til at udtale sig meget konkret om en konkret spiller, som endnu ikke er helt på plads.

- Der er en stærk dialog parterne imellem. Begge er positivt indstillet, men der er endnu ikke lavet en kontrakt. Flere ting skal gå i opfyldelse, understreger Henrik Andersen til det normalt velinformerede medie Kanal Frederikshavn.

32-årige Alexander Bumagin kom til White Hawks fra den bedste russiske liga, KHL, og han lavede 27 point i 28 kampe i Danmark.

Med næsten 500 kampe og knap 200 point i KHL, ser man normalt ikke sådan en type spiller tilbyde sig til dansk ishockey, og det har da også fået frederikshavnermediet til at spørge direktøren direkte:
- Hvor dyr er han?

Hvortil direktøren svarer:
- Han vil rigtig, rigtig gerne tilbage til Frederikshavn. Det samme vil hans kone og tre børn. Derfor er han også nødt til at nærme sig normale lønkrav, som vi kender fra andre importspillere, siger Henrik Andersen og tilføjer til Kanal Frederikshavn, at det vil være fantastisk og en kæmpe gevinst for klubben, hvis det lykkedes at lande ham.
Det lugter langt væk af, at frederikshavnerne indenfor få dage kan sige:
"Russeren kommer".