Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Odense-sportschef: - Vi har hævet barren

Foto af DIU

Det er en fortrøstningsfuld sportschef for Odense Bulldogs, der går den nye sæson i møde.

Af

I sidste sæson sluttede de grundspillet milevildt fra ottendepladsen, og i den kommende sæson er play-in afskaffet.

Derfor er opgaven til at få øje på for Odense Bulldogs, hvor et ungt hold igen tegner sig.

Sportschef Henrik Benjaminsen er imidlertid fortrøstningfuld og ser et hold, hvor niveauet er løftet i alle kæder.

- Vores unge talenter har fået erfaring og er blevet bedre, de etablerede danske spillere holder fortsat højt niveau og så har vi hævet barren med de unge danske spillere, vi har hentet. Det betyder, at vi har løftet niveauet i alle kæder på holdet. Det eneste der mangler nu er de sidste imports, hvor vi også kommer til at hæve niveauet i forhold til sidste sæson, så vi i den nye sæson bliver et hold, der skal regnes med, skriver han i en sommerhilsen på Odense Bulldogs Supports facebook-side.

Til at indfri ambitionerne om en slutspilsplads har Odense Bulldogs ikke mindst hentet Michael Eskesen hjem som kaptajn.

- Til at lede det hele har vi hentet kaptajnen Michael Eskesen tilbage, og med ham ved roret kommer vi til at gå benhårdt efter en plads i slutspillet, skriver Benjaminsen videre.

I forhold til den endelige trup har cheftræner Pelle Svensson, der har måttet tage afsked med flere etablerede ligaspillere, tidligere meldt ud, at der fortsat mangler to import-backer og en import-center til førstekæden.