ÅRET DER GIK: - Jeg vil aldrig mere høre om virtuelle ishockeykampe

Ishockeykommentatoren er træt af de nye ord, vi måtte lære i 2020.

2020 blev et år til historien.

Ja, et træls år på mange måder, og det flyder internettet i disse dage over med beskrivelser om.

Vi lærte nye ord, eller gjorde eksisterende til de mest brugte.

Mundbind, afstand, samfundssind, covid-19, krisestab, forsigtighedsprincip, hastelov, lovhjemmel, helikopterpenge, hjemmekarantæne, inddæmning, kontakttal, testkit, selvisolation, sundhedsmyndighederne, Brostrøm, Mølbak, hjemmeskole, lyntest, afbødning, dødsrate, positivprocent, epidemi, kriseberedskab, minkfarme, nedlukning, flokimmunitet, værnemidler, virusudbrud, virtuel, smitteopsporing, visir, smittespredning, smittetryk, podepind, svælgprøve, epidemi, pandemi, superspreder, forsamlingsforbud, coronavirus, afspritning, corona, håndsprit, symptomer, opholdsforbud, pressemøde, nedlukning.

Behøver jeg skrive mere? Vi er dødtrætte af det, men har også befundet, og befinder, os i en vanskelig situation.

Det har kostet dyrt for os som samfund.

Personligt og økonomisk.

Som familier, virksomheder, sportsfans og samfund. Ingen er gået forbi.

Det skal sporten naturligvis tage sin store del af ansvaret for, ved at hjælpe. Og det har sporten gjort.

Ishockey uden tilskuere f.eks.

Men imponerende nok her ved årsskiftet stadig ishockey uden afbrydelser i den danske liga siden sæsonstarten i september.

Syv coronaaflyste kampe indtil videre, men alle spillerunder gennemført. Det er imponerende.

Min største respekt til spillerne, der kæmper sig igennem tomme haller.

Og til de danske hockeyfans, for at stå imod derhjemme, ved skærmene og med stor support til alle.

Det er ikke nemt, og I fortjener nogle fantastiske sæsoner i de kommende år.

Jeg synes faktisk, at man burde dedikere årene i 20'erne til jer.

Rub og stub - samtlige sæsoner fra nu og til og med 2029. Lad det blive fansenes årti.

Det kan godt være, at ordsproget "uden fans, intet hockey" lige nu godt kan gradbøjes, fordi der spilles uden, at I er der.

Men uden jer, så var der virkelig ingen ishockey, for hvem gider sponsorere, spille, tv-transmittere uden fans. 

Ingen!

Derfor mærker vi jer hele tiden, selv som i aftes i en tv-kamp fra en tom hal med 5000 tomme sæder i Aalborg.

Lad os skubbe 2020 bag os, men også glædes over det gode ved det år, der er gået.

Hvis vi var lidt mere sammen med familien, opdagede nye interesser, lærte nye ting privat og professionelt, nye måder at leve og arbejde på.

Bevidstheden om, hvor meget sport og idræt betyder for vores hverdag. 

Betydningen af ishockey i vores hverdag. 

Lad os få et godt 2021.

Året starter tilsvarende træls som 2020, men forhåbentlig kan vi snart nærme os mere normale tilstande.

Lad os tage det med, vi har lært.

Og lad os se frem mod det nye, og de kommende, år.

Positive ting venter, og det er vigtigt at huske.

Én ting gider jeg aldrig mere høre om: Virtuelle ishockeykampe.

Idéen var sjov og rigtig i 2020, tag ikke fejl af det.

Men jeg gider aldrig mere høre om det, og jeg drømmer mig tilbage til en fyldt hal, og et åbent idræts-Danmark.

I hockeyfans købte støttebilletter som gale, og støttede på mange andre måder.

Med sæsonkort, I nærmest ikke får brugt, merchandise, eller andre ting.

Godt nytår til jer alle.

En del af jer er beskæftiget i sundhedssektoren i Danmark.

Vi skylder jer alle en ekstra stor og varm tak for den ekstraordinære indsats i 2020, og I skal vide, at vi er mange, der påskønner indsatsen.

Godt nytår.