Danskeropgør indleder NHL-sæsonen
Andersen og Bødker åbner NHL-sæsonen med et danskeropgør.
Af Lars JohansenFrederik Andersen og Mikkel Bødker skyder NHL-sæsonen 2019/2020 i gang i nat, hvor danskeropgøret i Toronto er sæsonens først kamp.
Ambitionerne og forventningerne er store i Toronto, der op til kampen også vil annoncere, hvem der bliver klubbens nye kaptajn.
Med stjerner som John Tavares, Auston Matthews, Mitch Marner, Jason Spezza, William Nylander og Kasperi Kapanen på holdet, har Toronto uden tvivl den offensive slagkraft til at drive det stort. Spørgsmålet er blot, om defensiven med Frederik Andersen i spidsen kan dække nok af til, at storklubben får den længe eftertragtede succes.
Mens Andersen og Bødker er i gang med anden periode, smides pucken i St. Louis, hvor de forsvarende mestre tager imod mestrene fra 2018 i form af Lars Eller og Washington Capitals.
Åbningsnattens kampe
01.00: Toronto Maple Leafs – Ottawa Senators
02.00: St. Louis Blues – Washington Capitals
04.00: Edmonton Oilers – Vancouver Canucks
04.00: Vegas Golden Knights – San Jose Sharks
Kampene kan alle ses på Viaplay.