Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

RANGERING: Vurdering af SønderjyskE - fra målmænd til forwards

Hockeytinget er klar med en aktuel vurdering af SønderjyskE.

Af

Hockeytinget.dk vurderer alle trupper i Metal Ligaen denne juli måned. Vurdering er lavet ud fra truppernes nuværende status og har dermed mulighed for at rykke sig i positiv eller negativ retning med yderligere signings. Rangeringen vil blive opdateret løbende sommeren igennem.

Stjerneskala
★ = Ikke niveau til Metal Ligaen
★★ = Godkendt Metal Ligaen-niveau
★★★ = Godt Metal Ligaen-niveau
★★★★ = Top Metal Ligaen-klasse
★★★★★ = For god til Metal Ligaen

Næste hold for skud er SønderjyskE.

Målmænd: ★★★★ = Top Metal Ligaen-klasse
Patrick Galbraith
Nicolaj Henriksen
 
Kommentar:
Patrick Galbraith sikrer det høje niveau i SønderjyskE-målet, og nu får han selskab af Nicolaj Henriksen i det, der nærmest ligner en byttehandel med Esbjerg Energy, som fik Kasper Krog. Måske en lille opgradering for SE, da Henriksen har mere erfaring og tidligere har bevist et højt topniveau i slutspil med to danske mesterskaber, men sæsoner med skadesproblemer gør tingene usikkert.

Galbraith kom hjem fra udlandet og imponerede, da han tog SønderjyskE i finalen.

Han får formentlig en ny, god sæson med fuld fokus på Metal Ligaen efter sit landsholdsstop.
 
Backs: ★★★ = Godt Metal Ligaen-niveau
Daniel Galbraith
Oliver Gatz
Andreas Holzmann
Daniel K. Hansen
Mike Little
Rasmus Lyø
Christian Silfver
 
Kommentar:
Der er sådan cirka det, der skal være, men bestemt ikke mere. Hvis ikke Mike Little bliver en af ligaens bedste backs, så får SønderjyskE defensive problemer, og det kunne allerede nu godt ligne, at der bliver hentet forstærkning ind til den backlinje undervejs.

Galbraith, Kønig, Lyø og Silfver er gennemprøvede Metal Ligaen-backs, mens Gatz kommer fra flere sæsoner med skader.

Der skal mere bredde og/eller top til, før vi hæver antallet af stjerner for et hold, der kun stiller sig tilfreds med finaler og guld.

Fornuftigt, at de kun starter med seks udlændinge totalt, for så kan de vurdere, om de skal bruge to backs eller en back og en forward.
 
Forwards: ★★★★ = Top Metal Ligaen-klasse
Anders Biel
Mathias Borring Hansen
Phil Lane
Mads Lund
Josh MacDonald
Daniel Nielsen
Anthony Nigro
MacGregor Sharp
Steffen Frank
Frederik Bjerrum
Anders Førster
Martin Eskildsen
Daniel Madsen
 
Kommentar:
Fire udenlandske forwards opvejer nogen af den bekymring, eller i hvert fald åbne spørgsmål, som der må være omkring offensiven i det sønderjyske. Lund og Frank bliver ikke yngre, og de fylder stadig forholdsvis meget på holdet, men har begge været plaget af lange skader. Uden dem, opstår der et gab omkring tredjekæden.

Daniel Nielsen kan få en nøglerolle, Bjerrum og Eskildsen skal tage endnu et skridt, mens talenterne Daniel Madsen, Biel og Mathias Borring måske tager skridtet fra en suveræn fjerdekæde i slutspillet, til at kunne byde ind med mere på holdet. De bliver uhyre spændende at følge.

Det er definerende for SønderjyskE, at de har fundet et par meget stærke forwards blandt de fire, de starter sæsonen ud med.   

SØNDERJYSKE ISHOCKEY - HOCKEYTINGETS SAMLEDE VURDERING PER 13/07: ★★★★★★★★★★★ (11)