Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Første sæsonscoring sikrede sejr: Nikolaj Ehlers blev overtidshelt for Winnipeg Jets

Foto af NHL.com

Nikolaj Ehlers scorede sit første sæsonmål og blev matchvinder i overtid for Winnipeg Jets.

Af

Winnipeg Jets vandt natten til onsdag 4-3 efter forlænget spilletid over Ottawa Senators.

Danske Nikolaj Ehlers blev helten, da han scorede sit første sæsonmål og sikrede to point til Winnipeg Jets.

Det var Ottawa Senators, der kom bedst fra land, da de kom foran 0-1 på mål et af Josh Norris og 0-2 ved Chris Tierney.

Adam Lowry reducerede for Winnipeg Jets til 1-2 i slutningen af første periode.

Alex Galchenyuk bragte Ottawa Senators foran 1-3, hvilket fik det til at se svært ud for Nikolaj Ehlers og co.

De fik dog arbejdet sig tilbage i opgøret.

Først var det Kyle Connor, der gjorde det til 2-3, hvorefter Blake Wheeler med halvandet minut igen sendte kampen i forlænget spilletid med en udligning til 3-3.

I den forlængede spilletid modtog Nikolaj Ehlers en glimrende pasning fra Andrew Coop, hvorefter han alene igennem lagde pucken forbi Matt Murray i Ottawa Senators-målet.

Det var danskerens første sæson og et yderst vigtigt et af slagsen. Målet sikrede to point til Winnipeg Jets, der nu er oppe på fire point efter tre kampe.

Nikolaj Ehlers fik 16 minutter og 36 sekunder på isen i nat. Han havde tre skud på mål i løbet af kampen.

Det var danskerens første overtidsscoring i NHL nogensinde.

Se highlights fra kampen lige her: