Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Forfølger NHL-pladsen: Stor rolle til True i San Jose Sharks-testkamp

Alexander True var i nat med i et 6-4-nederlag i en testkamp for San Jose Sharks.

Af

Mange eksperter nævner Alexander True som et godt bud på en af de sidste pladser i San Jose Sharks, når Joe Thornton og Co. starter den nye NHL-sæson op.

Den store danske center har stærke AHL-sæsoner på bagen, og går nu efter at tage det sidste skridt op.

I nat viste han sig fint frem, da Sharks spillede testkamp foran mere end 17.000 tilskuere ude mod Calgary Flames, hvor de dog tabte med 6-4.

True var hajernes mest benyttede angriber i undertal, og undervejs havde han tre skud på mål i næsten 14 minutters spilletid.

Joachim Blichfeld, som scorede i forgårs, sad denne gang over for Sharks, der - som de øvrige NHL-hold - fortsat har en stor bruttotrup.

Andetsteds i de mange NHL-testkampe skulle Lars Eller have spillet sin første kamp for Washington Capitals, men danskeren blev sparet med en mindre skade.

Mikkel Bødker (Ottawa Senators), Frederik Andersen (Toronto Maple Leafs), Frans Nielsen (Detroit Red Wings), Nikolaj Ehlers (Winnipeg Jets) var heller ikke i aktion i deres respektive klubbers nattekampe.

NHL-sæsonen skydes i gang om et par uger.

LÆS OGSÅ: ARBEJDSRO I TRE ÅR: NHLPA GENÅBNER IKKE OVERENSKOMSTFORHANDLINGER

LÆS OGSÅ: FÅ OVERBLIKKET: 10 DANSKERE FORTSAT PÅ NHL-CAMPS

LÆS OGSÅ: NHL-SÆSONENS FØRSTE TESTKAMP: VEGAS VANDT UDEN RØNDBJERG