Fortryder bukse-gate: Toronto-stjerne udtaler sig

Frederik Andersens holdkammerat, Auston Matthews, er kommet i stormvejr i Toronto.
Af Thomas NielsenEn episode i løbet af sommeren fylder lige nu spalterne i Toronto og omegn.
Maple Leafs-stjernen Auston Matthews er kommet i stormvejr efter at det er kommet frem, at han sidst i maj - hjemme i Arizona - teede sig ganske uhensigtsmæssigt efter en våd aften.
Sammen med en flok venner skulle han angiveligt have forsøgt at komme ind i en kvindelig sikkerhedsvagts bil.
Politirapporten nævner ligeledes ifølge The Hockey News, at Matthews, på vej væk fra sikkerhedsvagten, skulle have trukket sine bukser ned og bøjet sig forover, mens han havde taget fat om sin bagdel.
Ifølge den kvindelige sikkerhedsvagt havde Toronto-stjernen dog beholdt sine underbukser på.
- Jeg fortryder alle mine handlinger, som vil distrahere vores hold eller påføre lidelse til personer. Jeg går meget op i at forberede mig til den nye sæson og repræsentere Toronto Maple Leafs så godt, som jeg kan, sagde han efter onsdagens formiddagstræning.
- Uheldigvis, på grund af situationen, kan jeg desværre ikke kommentere yderligere.
Auston Matthews var med, og scorede, da Toronto Maple Leafs i nat vandt 3-0 over Montreal Canadiens. Med Frederik Andersen som pletfri stopklods i målet.
LÆS OGSÅ: TORONTO-STJERNE I PROBLEMER – SMED BUKSERNE FORAN SIKKERHEDSVAGT
LÆS OGSÅ: NHL-forberedelser: Storkamp af Eller og rent bur af Andersen

