NHL-forberedelser: Storkamp af Eller og rent bur af Andersen

Lars Eller førte an i Washington Capitals-storsejr, mens Frederik Andersen holdt nullet for Toronto.
Af Thomas NielsenDe danske NHL-stjerner er ved at finde formen forud for næste uges sæsonpremiere.
I nat var fem af danskerholdene i aktion i testkampe - dog sad både Frans Nielsen og Oliver Bjorkstrand over.
Det gjorde Lars Eller imidlertid ikke. Tværtimod var han brandvarm i Washington Capitals' 6-0-storsejr ude mod Chicago Blackhawks.
To mål, en assist, +4 og pletfrit spil i undertal demonstrerer, at sæsonstarten bare kan komme an.
Frederik Andersen ligner også en mand i form. Han reddede alle 28 modstanderforsøg, da Toronto Maple Leafs besejrede rivalerne fra Montreal Canadiens med 3-0.
Mikkel Bødkers Ottawa Senators vandt også - Vancouver Canucks blev besejret med 6-2. Dog uden markeringer på pointlisten fra den skøjtestærke dansker.
Syv danskere er fortsat med på NHL-camps frem mod sæsonstarten.
LÆS OGSÅ: Toronto-stjerne i problemer – smed bukserne foran sikkerhedsvagt
LÆS OGSÅ: NHL-drøm må vente: Alexander True cuttet af Sharks

