Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Frederik Andersen-kollega i problemer: Kom angiveligt med homofobisk bemærkning

NHL har åbnet en sag ovenpå en episode i nattens topkamp mellem Toronto Maple Leafs og Tampa Bay Lightning.

Af

Mod slutningen af anden periode, hvor et presset Toronto-hold følte sig snydt for en Tampa Bay-udvisning, faldt angiveligt en homofobisk og nedsættende bemærkning til den ene af kampens dommere.

Og angiveligt faldt bemærkningen fra Toronto-backen Morgan Riellys mund.

Bemærkningen blev i hvert fald fanget af mikrofonerne og klippet turnerer nu rundt i cyberspace - og kan ses herunder.

Klippets ægthed, og hvorvidt det rent faktisk var Rielly, som kom med den nedsættende bemærkning, må indtil videre stå hen i det uvisse.

I hvert fald har NHL åbnet en sag på Morgan Reilly, som - hvis beviserne holder stik - står til en karantæne på en i forvejen decimeret backlinje foran Frederik Andersen.

Kyle Dubas, general manager hos Toronto Maple Leafs, kom efterfølgende med denne udtalelse.

- Klubben er opmærksom på rapporterne angående en homofobisk bemærkning, der blev brugt under kampen mandag aften. Homofobi er et emne, som vi fordømmer stærkt og tager meget alvorligt. Vi er i dialog med NHL og samarbejder fuldt ud med deres kontor, lyder det.