Frederik Andersen vendte tilbage med 16 redninger i Toronto-nederlag

Den danske verdensstjerne diskede op med 16 redninger på 19 skud i sin comeback-kamp.
Af Thomas NielsenEn skade i nakken kostede fire kampe på tribunen, men i nat var Frederik Andersen atter tilbage i kamp for Toronto Maple Leafs på hjemmebanen Scotiabank Arena.
Holdet var dog lidt for gæstfrie, og Dallas Stars kunne drage videre med en 3-2-sejr og de to point.
Blandt andet efter hurtige scoringer i både første og anden periode.
Frederik Andersen snuppede 16 af de 19 Dallas-forsøg og spillede 56:33 minutter. I slutfasen blev han pillet ud i en sidste Toronto-satsning uden keeper.
- Jeg følte mig ret godt tilpas, men jeg ville gerne have lavet en redning tidligt i de to første perioder, udtalte den danske verdensstjerne efterfølgende.
Toronto Maple Leafs spiller igen natten til søndag. Denne gang ude mod Ottawa Senators, der forhåbentlig har Mikkel Bødker med i opstillingen.
LÆS OGSÅ: ÅRETS DETALJE? Se svenskers frække straffeslag i Schweiz
LÆS OGSÅ: GODT NYT: FREDERIK ANDERSEN ER TILBAGE I TORONTO-MÅLET

