Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

NHL: Bjorkstrand scorer for anden kamp i træk

Hockeytinget.dk kaster lys over nattens kampe i NHL

Af

Oliver Bjorkstrand og Columbus Blue Jackets har hele sæsonen lignet et hold der skulle deltage i slutspillet. 

Desværre har den sidste halvdel af sæsonen haft nogle uheldige bump, og holdet fra Ohio er i øjeblikket en håndfuld point fra at nå Stanley Cuppen. 

Natten til onsdag stod den på et svært opgør mod divisionsrivalerne fra New York Islanders. 

Islanders har i hele sæsonen været storebror i metropolitan division, men i nattens kamp var Blue Jackets ikke indstillede på at påtage sig en lillebror rolle. 

Blue Jackets piller bukserne fuldstændig af det Brooklyn baserede NY Islanders, og tager en flot samlet sejr på 4-0. 

Danske Oliver Bjorkstrand var for anden kamp i træk på pletten, og noterede sig som målscorer af kampens tredje mål.

Endnu en gang var det danskerens farlige håndledsskud der gik i nettet. Bjorkstrand har nu scoret 17 mål i sæsonen, hvilket er fem mere end i sidste sæson. Desværre udebliver de målgivende afleveringer, og Bjorkstrand har blot assisteret i 11 scoringer, mod sidste års 31. Her bliver der noget at arbejde med til næste sæson! 

Nederst på siden kan du se generelle resultater fra ligaen, samt vores opdaterede livescore med conference og divisionstabeller samt et overblik over hvem der i øjeblikket står til at skulle deltage i turneringen om Stanley Cup trofæet.