NHL: Flere europæere i ligaen end de seneste 15 år
Antallet af europæiske NHL-spillere er det højeste siden 2004.
Af RedaktionenEuropæiske - eller helt korrekt oversøiske - ishockeyspillere kommer oftere ind i NHL.
Antallet af europæiske NHL-spillere var i denne sæson det højeste i 15 år, siden sæsonen 2003/04, viser en opgørelse fra det Internationale Ishockeyforbund.
Af de i alt 999 spillere, som spillede mindst én kamp for et af de 31 NHL-hold, var 278 spillere fra europæiske eller oversøiske lande. Det svarer til 27,8 pct. Oversøisk, fordi Australiens Nathan Walker i denne sæson var et spektakulært indslag i NHL.
Det er de højeste tal siden sæsonen 2003/04, hvor 300 spillere, eller 29,2 pct., stod for det europæiske islæt i National Hockey League.
Det største europæiske NHL-land er Sverige, som i denne sæson leverede 97 af de 278 europæere. Det var én mindre end i sidste sæson, men Sverige leverer altså 34,9 pct. af alle europæere, og næsten 10 pct. af alle NHL'ere i den netop afsluttede sæson.
Finland var næstbedst med 49 spillere, men det var alletiders bedste for Finland, for den tidligere rekord var 42.
Til sammenligning havde Canada 435 og USA 286 spillere i denne sæson.
Danmark stod for flotte syv NHL-spillere, svarende til 2,52 pct. af alle europæere i denne sæson.
Fordeling af europæiske og oversøiske NHL-spillere i sæsonen 2018/19:
Sverige 278
Finland 49
Tjekkiet 40
Rusland 39
Schweiz 13
Slovakiet 11
Tyskland 8
Danmark 7
Østrig 3
Frankrig 3
Letland 3
Norge 2
Slovenien 1
Ukraine 1
Holland 1
Australian 1