NHL Playoffs: San Jose Sharks tager snæver sejr over St. Louis Blues
Hockeytinget.dk kaster lys over nattens kampe i NHL
Af Niklas HedehusWestern conference er i øjeblikket ved at blive afgjort i verdens stærkeste hockeyliga, nordamerikanske NHL.
Natten til torsdag blev tredje kamp i serien mellem San Jose Sharks og St. Louis Blues spillet, på Blues hjemmebane i Enterprise Center.
Forud for opgøret stod serien 1-1, og en sejr i nat ville derfor give et behageligt forspring i serien.
St. Louis Blues har imponeret hockeyverdenen med deres vilde comeback i ligaen, og nu står holdet i conference finalen.
Dog er modstanderen ikke lige sådan at besejre. San Jose Sharks har utvivlsomt et af ligaens stærkeste mandskaber, med veteraner som Brent Burns, Joe Pavelski, Joe Thornton og nysignede Erik Karlsson.
Til at supplere de erfarne herres sublime indsatser, har vi yngre talenter som Timo Meier og Tomas Hertl. Et uhyggeligt stærkt hold!
Første periode endte 2-0 til Sharks, netop på mål er Erik Karlsson og Joe Thornton.
Anden periode var en eksplosiv en af slagsen, hvor Blues nettede hele fire gange. Sharks veteranen Joe Thornton var på pletten endnu en gang og Blues vandt dermed anden periode 4-1.
Tredje periode nappede Sharks 1-0, og skubbede dermed kampen ud i forlænget spilletid. Her gjorde Erik Karlsson kort proces, og scorede efter fem minutter.
Sharks fører dermed serien 2-1. Næste opgør bliver spillet natten til lørdag.
Dog vil undertegnede henlede opmærksomheden på søndagens kamp mellem de to mandskaber. Her tørner de sammen kl. 21.00 dansk tid.
Så hvis du er til målrige og intense opgør, så se med på søndag!