Nikolaj Ehlers scorede igen og vandt danskerduellen mod Patrick Russell
Nikolaj Ehlers var i hovedrollen, da Winnipeg Jets besejrede Edmonton Oilers 6-4.
Af Emil Mozart HansenNikolaj Ehlers har fået en forrygende start på sæsonen. I nat scorede han for femte kamp i træk, da Winnipeg Jets slog Edmonton Oilers 6-4.
Danskeren kom for alvor i fokus, for udover en scoring, så diskede han også op med tre målgivende afleveringer.
Han er nu oppe på 11 point i syv kampe i denne sæson og blander sig lige nu helt i toppen af topscorerlisten.
Nattens opgør bød på en danskerduel, for Patrick Russell fik sæsondebut for Edmonton Oilers.
Han var placeret i fjerdekæden, men derfor greb han stadig chancen, selvom det sammenlagt kun blev til otte minutter og 48 sekunders istid.
Patrick Russell leverede en assist midt i første periode og havde også selv en enkelt afslutning på mål.
Det var absolut en godkendt sæsondebut for Patrick Russell, der gjorde sit for at bevise, det skal blive til flere kampe.
Se highlights fra kampen her:
Winnipeg Jets - Edmonton Oilers:
01.48: 0-1 Leon Draisaitl
05.14: 1-1 Andrew Copp (Nikolaj Ehlers)
09.13: 1-2 Adam Larsson (Patrick Russell)
11.16: 1-3 Ryan Nugent-Hopkins
14.37: 2-3 Mathieu Pereault (Nikolaj Ehlers)
43.19: 3-3 Nikolaj Ehlers
45.26: 4-3 Paul Statsny (Nikolaj Ehlers)
46.46: 5-3 Adam Lowry
58.10: 5-4 Connor McDavid
59.08: 6-4 Andrew Copp