Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Seks danskere i NHL-aktion i nat: Tre var med i sejre

Ingen danske NHL-point i nat, men seks nye kampe til den vilde statistik.

Af

Frederik Andersen leverede vel nattens bedste, danske NHL-præstation.

Bag en hårdt skadesramt defensiv, hvor tre af top-fire-backerne nu er ude, tog han fra i målet på vanlig vis, og var medvirkende til holdets vitale 5-3-sejr hjemme mod Florida Panthers.

I Winnipeg var der danskermøde mellem Nikolaj Ehlers og Lars Eller. Førstnævnte vandt over sidstnævntes Washington Capitals med 3-0.

Mikkel Bødker, der er kommet relativt fast med i opstillingen igen - ovenpå nogle nylige trades, der har givet ekstra plads - var igen med hos Ottawa Senators, der slog Vancouver Canucks 5-2.

Frans Nielsen og hans slutspilseliminerede Detroit Red Wings tabte hele 7-1 hjemme mod Minnesota, mens Alexander True fik endnu en kamp for San Jose Sharks, der overtidssejrede over New Jersey Devils.

Seks nye kampe til den vilde, danske NHL-statistik. Men dog ingen point i denne omgang.

LÆS OGSÅ: Russell rundede flot milepæl - jagter fortsat første mål