Svensk NHL-stjerne ønsker ikke at afslutte sæsonen

Erik Karlsson har ikke et brændende ønske om at afslutte sæsonen.
Af Mikkel KøhlerNHL arbejder med flere forskellige scenarier og netop nu er man optimistiske omkring, at verdens bedste hockeyliga bliver færdigspillet.
Der er dog nogen, som er mere optimistiske til dén udsigt end andre. For den svenske San Jose-spiller Erik Karlsson, så er der ikke den store glæde i at skulle spille sæsonen færdig. San Jose Sharks kan ikke nå slutspillet og flere kampe under disse omstændigheder vil ikke give mening, siger den svenske stjerne.
- Åbenlyst, så betyder det ikke rigtig noget for os, hvad der sker med sæsonen, siger Karlsson til NBC og fortsætter:
- Jeg føler dog for de hold, som er i en anden position end os.
- Hvis det var sket sidste år, så havde jeg nok haft det anderledes - da havde vi en god chance for at kæmpe med om trofæet. Men som det er nu, så ser jeg ingen pointe i, at vi skal tilbage og spille måske fem kampe. Så skal vi væk fra vores familie og venner og udsætte os selv for den risiko uden grund, siger Karlsson.
Det nuværende bud fra NHL er, at ligaen genoptages med fire ''hjemmebaner''. En i hver division. Kampene skal afvikles uden tilskuere, naturligvis. Ligaen genoptages formentlig i juni måned, men dato er endnu usikkert.

