Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Tidligere NHL-kaptajn skød sig selv

Af

Meldingerne om den tidligere Nashville Predators-kaptajn, Greg Johnsons, tidlige død ramte det nordamerikanske ishockeymiljø med stor overraskelse, meldingerne kom om den 48-årige tidligere NHL-spiller kom ud.

Amerikanske medier melder nu, at dødsfaldet skyldes selvmord. Medierne henviser til Rochester-politiets rapport, hvori der står, at Greg Johnson blev fundet lidt i 10 den 7. juli af sin kone, mens der lå en pistol og en enkelt kugle tæt på ham.

Selvom retsmedicinerne endnu ikke vil offentliggøre deres undersøgelse, så skriver flere amerikanske medier, at Johnsons lig blev undersøgt for hovedskader.

Relationer til hockeykarrieren

Der spekuleres i flere medier om, hvorvidt Greg Johnsons selvmord er forbundet med hans tid som ishockeyspiller.

Selvom Johnson ikke var kendt som en slagsbror, så spekulerer den tidligere NHL-spiller Daniel Carcillo ifølge Detroit News på, om Johnsons tidlige død skyldes de samme problemer med hjerneskader som følge af en karriere som professionel sportsmand.

Hjerneskader som følge af de slag mistænkes for at have ført til flere tidlige dødsfald og selvmord blandt en række tidligere NHL og NFL-spillere gennem en længere årrække.

Greg Johnson nåede næsten 800 NHL-kampe for både Nashville Predators, Detroit Red Wings, Chicago Blackhawks og Pittsburgh Penguins.