To NHL-spillere anholdt i New York - Den ene holdkammerat til Bjorkstrand

To NHL-spillere er søndag morgen blevet anholdt i USA.
Af RedaktionenEt slagsmål over en bar-regning har fået to NHL'ere i fedtefadet.
Sonny Milano fra Oliver Bjorkstrands Columbus Blue Jackets og A.J. Greer fra Colorado Avalanche kom søndag morgen i slagsmål med en 28-årig mand i New York.
De tre diskuterede angiveligt en regning fra en bar og røg i totterne på hinanden.
Regningen var fra den kendte natklub 1 OAK, som er kendt for at have mange kendisser på gæstelisten.
Denne aften altså to NHL-spillere, der ikke kunne holde hænderne i handskerne, om man så må sige.
Milano og Greer blev anholdt sigtet for at overfalde tredjeparten. De afventer nu deres dom. Det skriver avisen The New York Post søndag.
LÆS OGSÅ:
Fem bud: Metal Ligaens danske topscorer i den kommende sæson
SønderjyskE lander amerikansk forward
Overblik: Hvor mange imports mangler klubberne?

