Overblik: Hvor mange imports mangler klubberne?

De ni klubber i Metal Ligaen er tæt på at sætte punktum for de kommende trupper.
Af Thomas NielsenVi har taget hul på feriemåneden, hvor spillere, ledere og træner så småt kan puste ud og lade batterierne op til en hård opstart i august.
Der mangler imidlertid fortsat udenlandske brikker. En enkelt hos nogle og måske op til tre eller endda flere hos andre.
Vi bringer et overblik herunder på baggrund af udmeldinger og kendte facts.
Rungsted Seier Capital:
Imports lige nu: 5
De har forlænget: Marcus Olsson, Mattias Persson
De kommer til: Mario Lucia, T.J. Moore, Willie Raskob
De er fortid: Charlie Sarault, Robin Bergman, Tyler Fiddler
Fortsat uafklarede: Tim Daly, Simon Fredriksson, Joonas Hurri
Det mangler de:
I målet har de en dansk duo og angrebet er også komplet. Trods dagens signing af amerikanske Willie Raskob, så mangler der fortsat mindst et par backer for at opveje de tunge afgange på den front. Starter sandsynligvis på syv imports.
Rødovre Mighty Bulls:
Imports lige nu: 5
De har forlænget: Julius Nyqvist, Kim Johansson
De kommer til: Miro Keskitalo, Teemu Virtala, Marko Virtala
De er fortid: Stefen Ridderwall, David Suvanto
Fortsat uafklarede: Riku Pitkänen, Edgars Treijs
Det mangler de:
Først og fremmest en udenlandsk førstekeeper. Derudover kunne læsen-mellem-linjer på tidligere udmeldinger tyde på, at der også kommer endnu en back - med mindre der findes en dansk løsning - udover de to finner, Nyqvist og den spændende Keskitalo.
Herlev Eagles
Imports lige nu: 5
De har forlænget: Brett Thompson, Niklas Tikkinen
De kommer til: Alexander Lindqvist Hansen, Joonas Riekkinen, Acke Ringström
De er fortid: Jesper Thörnberg, Per Savilahti Nagander, Jeff Terminesi, William Quist
Fortsat uafklaret: Emil Jidskog
Det mangler de:
Det er ikke helt usandsynligt, at ørnene starter på fuld rulle med otte imports, men sandsynligvis gemmer de et skud i bøssen til senere. Der mangler i hvert fald fortsat en udenlandsk førstekeeper, og så er den svenske angriber, Victor Rollin Carlsson, også rygtet til Tvedvangen.
Odense Bulldogs
Imports lige nu: 5
De har forlænget: Mike Daugulis, Vojtech Komarek
De kommer til: Evan Cowley, Brock Beukeboom, Cole Candella
De er fortid: Teemu Seppänen, Dmitry Kuznetsov
Fortsat uafklaret: Sami Jekunen
Det mangler de:
Umiddelbart mangler blot den vigtige førstecenter, og dermed peger meget på, at fynboerne starter med seks imports. Med syv backer på kontrakt kan det imidlertid ikke udelukkes, at der hentes en mere her - med mindre der kan hives op nede fra.
SønderjyskE
Imports lige nu: 4
De har forlænget: Christian Silfver
De kommer til: Mike Little, Josh MacDonald, Anthony Nigro
De er fortid: Phil Marinaccio, Jordan Pietrus, Kyle Wharton, Matt Prapavessis, T.J. Moore
Fortsat uafklarede: Gabriel Desjardins, Rod Pelley
Det mangler de:
I SønderjyskE har kommunikationen været skarp og præcis. Anthony Nigro var seneste skud på deres angrebsstamme, og han får følgeskab af to yderligere imports til offensiven. SønderjyskE lander på seks styk - og altså med ledige pladser til at agere i løbet af sæsonen.
Esbjerg Energy
Imports lige nu: 6
De har forlænget: Jesse Mychan
De kommer til: Travis Walsh, Grayson Downing, Brett Welychka, Travis Brown, Zach Pochiro
De er fortid: Colin Vock, Kim Karlsson
Fortsat uafklarede: Brady Austin, Brett Bellemore, Mark Derlago, Max French, Marc Hagel
Det mangler de:
Målmandsposten bliver rent dansk og top-syv på backsiden er også på plads. I angrebet har vestjyderne skrevet med fire nordamerikanere, og umiddelbart tyder det på, at der er yderligere én på vej. Dermed syv imports fra start og et enkelt kort at spille i løbet af sæsonen.
Herning Blue Fox:
Imports lige nu: 5
De har forlænget: Jan Dalecky
De kommer til: Sean Flanagan, Cameron Brace, Brodie Dupont, Mark MacMillan
De er fortid: Zach Torquato, Joonas Riekkinen, Mike Aviani, Jurij Repe
Fortsat uafklarede: Juuso Salmi, Lauri Taipalus, Lindsay Sparks
Det mangler de:
Sportschef Martin Struzinski har annonceret, at midtjyderne starter på fem eller seks imports. Skulle der komme en sjette, så bliver det på backsiden, hvor Sean Flanagan lige nu er eneste import.
Aalborg Pirates:
Imports lige nu: 2
De har forlænget: Ingen
De kommer til: Olivier Hinse, Pierre-Olivier Morin
De er fortid: Ronan Quemener, Cam Braes, Mike McNamee, Spencer Humphries
Fortsat uafklarede: Victor Panelin-Borg, Aaron Harstad, Kelin Ainsworth
Det mangler de:
Fokus har i den grad været rødt og hvidt i Aalborg, hvor stærkere danskere som George Sørensen, Felix Scheel, Anders Krogsgaard og Sebastian Bergholt er hentet ind. Lige nu har de kun de to tilbagevendte guldhelte, Hinse og Morin, på plads. Mon ikke, at der er et par backer og måske en udenlandsk forward yderligere på vej?
Frederikshavn White Hawks
Imports lige nu: 4
De har forlænget: Tadeas Galansky, Santeri Suistio
De kommer til: Anders Eriksson, Dane Fox
De er fortid: Dale Mitchell, Evan Jasper, Ian Brady, Cam Spiro
Fortsat uafklarede: Alexander Bumagin, David Friedmann
Det mangler de:
Direktør Henrik Andersen har meddelt, at de forventer at starte op med fem imports. Dermed mangler de fortsat en enkelt, og det bliver målrettet backsiden. Også i Vendsyssel er der sommeren igennem oprustet pænt på danskerfronten.

