Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Nick Olesens træner fyret - tidligere Herlev-profil tager over

En frygtelig sæsonstart koster jobbet for Ulf Lundberg i Södertälje SK.

Af

Nick Olesen og hans holdkammerater i Södertälje får nye øjne ind på trænerposten.

Efter en sæsonstart med blot ni point i 11 kampe - og en sidsteplads blandt de 14 hold i Allsvenskan - har Stockholm-klubbens ledelse reageret med en fyreseddel til træneren.

Ulf Lundberg må således ud på jobmarkedet efter et par år i spidsen for Södertälje.

I stedet tager Dennis Bozic og Nichlas Falk over i en delt rolle, hvor de fordeler cheftræneransvaret imellem sig, oplyser klubben her til formiddag.

Bozic-navnet vil vække genkendelse i Herlev-kredse.

Den nu 29-årige svensker stoppede sin aktive spillerkarriere for Herlev Eagles kort inde i 15/16-sæsonen, hvorefter han - grundet skader - overgik til trænerfunktionen. Og i øvrigt endte sæsonen som cheftræner.

Siden har han været i barndomsklubben Södertälje. Først som ungdomstræner, siden assistenttræner på førsteholdet - og nu altså som delt cheftræner.

LÆS OGSÅ: GENNEMGANG: DANSKERNE I UDLANDET - HVORDAN GÅR DET DEM?

LÆS OGSÅ: HOCKEYTIME I STUDIET: AROUND THE WORLD - MED DANSKE BRILLER