Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Green og Bøjgaard om Eller-exit: Virker mærkeligt

Bøjgaard og Green undrer sig over Lars Ellers pludselige VM-exit.

Af

Det danske VM-landshold er blevet en stor profil mindre. Lars Eller er rejst hjem grundet en skade, der har påvirket ham i længere tid og som man nu vurderer, man ikke fortsat vil risikere at gøre værre. 

TV2 SPORT breakene nyheden tidligere, men kanalens eksperter undrer sig over Ellers pludselige exit. Bøjgaard indikerer, at det kan have været aftalt på forhånd, hvor længe Eller skulle deltage.

- Der virker timingen jo lidt mærkelig i det, synes jeg. Det er klart, at når kampen er afgjort (tirsdag) i går aftens, og Danmark vinder 9-0, og Lars spiller hele kampen og spiller utrolig godt, så er det gået meget hurtigt, at han sidder på et fly allerede her til morgen, siger Morten Green.

TV 2 SPORTs ishockeykommentator Jimmy Bøjgaard fortsætter:

- Man får i hvert fald tanken, at der også ligger mere under det her. Det er ret tidligt, at han sidder på et fly. Hvis han var skadet, kunne han jo godt være her og få behandling og se det an, siger Jimmy Bøjgaard og uddyber:

- Man får følelsen af, at det her har været aftalt på højere niveau, og at der har ligget en aftale om, hvor længe han har skullet være med i denne turnering.

Eller fik i tre kampe præsteret 5 point i form af 2 mål og 3 assists.

Den danske Stanley Cup-vinder udtaler til TV2 SPORT om sagen:

- Vi blev enige om at tage en kamp ad gangen og evaluere fra dag til dag, vel vidende om at vi kunne ende i den her situation. I og med at vi nu står i en situation, hvor vi nok ikke vil rykke ned, så giver det måske lidt mindre mening at blive ved med at presse den her skade for at se, hvor langt jeg kan strække den.

LÆS OGSÅ

Sebastian Dahm klar for Eisbären Berlin
OFFICIELT: Herlev henter svenske Acke Ringström
OFFICIELT: Sebastian Bergholt bliver pirat
NHL-kaptajn forstærker Tre Kronor