VM 2019: 18 danskere skrevet ind - kæderne tegner sig
Om cirka 18 timer går startskuddet til Danmarks VM-premiere. Og netop 18 spillere er i første omgang skrevet ind.
Af Thomas NielsenTo målmand, fem backer og 11 forwards er officielt indskrevet i årets VM-turnering, og derfor tegner Danmarks opstillings ved lørdagens åbningskamp sig efterhånden.
Sebastian Dahm er meldt ud som dansk førstevalg i målet, og han bakkes op af Patrick Galbraith.
På backlinjen er 20-årige Oliver Larsen klar til sin VM-debut. Den kommende Björklöven-spiller er blandt de fem backer, som landstræner Ehlers allerede har registreret. Mon ikke en enkelt eller sandsynligvis to yderligere kommer på opstillingen før kampen i morgen - her er Mattias Lassen, Markus Lauridsen og Philip Bruggisser i spil.
I angrebet lader det til, at Ehlers fordeler NHL-spillerne Lars Eller og Mikkel Bødker, som ellers har en fjern fortid sammen som juniorspillere. De er hver i deres topkæde, der skal stå for meget af offensiven mod franskmændene.
De unge potentielle VM-debutanter, Joachim Blichfeld, Mathias From, Jonas Røndbjerg og Nick Olesen, er endnu ikke skrevet ind.
Ud fra bulletinerne ligner det, at sidstnævnte indskrives til lørdagens åbningskamp. From har ikke trænet med på det sidste, da der kun må benyttes 25 mand, og han ligner derfor en kandidat til at blive sendt hjem inden længe.
Husk også på, at der fortsat er muligheder for nordamerikansk forstærkning fra Alexander True og Patrick Russell.
Ifølge TV 2 SPORT's Jimmy Bøjgaard tegner de danske kæder sig således:
(1/2) Danske VM-kæder på træning i Kosice - og formentlig i VM-premieren mod Frankrig lørdag 12.15: JJ Aabo, S. Lassen, Regin, Bødker, Madsen - Lauridsen Brothers, Eller, Storm, Nicklas J - NB Jensen, O. Larsen, J. Jensen, Bau, Meyer - #isdk @TV2SPORTdk
— Jimmy Boejgaard (@jimmyboejgaard) May 9, 2019
(2/2) M. Lassen, Bruggisser, Jakobsen, Poulsen, Olesen. 13./14. forwards: Rønbjerg, Blichfeld. #isdk @TV2SPORTdk
— Jimmy Boejgaard (@jimmyboejgaard) May 9, 2019
Mathias From ikke sendt hjem, men holdene må kun have 25 på is, så han sidder på sidste mandat og trænede fysisk off ice. #isdk @TV2SPORTdk
— Jimmy Boejgaard (@jimmyboejgaard) May 9, 2019