VM 2019: Landstræner Ehlers måtte blive i sygesengen

Mandagens danske morgentræning måtte gennemføres uden landstræner Heinz Ehlers.
Af Thomas NielsenDe danske landsholdsløver var mandag tilbage på isen efter søndagens nederlag mod Tyskland.
Morgentræningen, hvor forberedelserne mod tirsdagens Storbritannien-kamp kunne på begyndes, var imidlertid uden landstræner Heinz Ehlers.
Ifølge DR-reporter Frederik Lindved plejede landstræneren noget sygdom, og han blev derfor på hotellet.
Indledningsvis var unge Joachim Blichfeld heller ikke med på isen, da man kun må stille med 25 spillere. Danmark har lige nu 26 spillere med i Kosice. Han byttede senere plads med Nicholas B. Jensen.
Ingen cheftræner til Danmarks træning. Heinz Ehlers er blevet på hotellet for at pleje lidt sygdom. Joachim Blichfeld er heller ikke på is, da man stadig kun må have 25 spillere med til træning. Danmark har 26 med til VM. #isdk pic.twitter.com/vFF12zBgXe
— Frederik Lindved (@frederiklindved) May 13, 2019

