Frederikshavns U20-guldvindere takker deres trænere
Tidligere White Hawks-profiler gav de unge frederikshavnere den fornødne tro på egne evner.
Af Thomas NielsenI et indlæg hos lokalmediet Kanal Frederikshavn, retter Frederikshavns U20-hold en dybfølt tak til flere involverede, ovenpå på weekendens guldtriumf på egen is.
Ikke mindst trænerteamet, de tidligere White Hawks-spillere Vjaceslavs Fanduls og Christian Schioldan, "står for skud".
- Der skal lyde et kæmpe tak til vores trænere Vjaceslavs Fanduls og Christian Schioldan samt vores ledere, der har været med til at støbe dette hold hele sæsonen og ligeledes bidraget til at få den daglige træning og forberedelse til at fungere så optimalt som muligt. Der skal klargøres en kollektiv taknemmelighed på holdets vegne for den tro, der har været på os gennem sæsonen og ikke mindst det faktum, at I fik os til at tro på os selv, skriver truppen blandt andet.
Der rettes også tak til FIK, White Hawks, de frivillige hjælpere og tilskuere for indsatsen i løbet af weekenden.
De unge FIK'ere vandt alle tre kampe og henviste dermed Rødovre til sølvmedaljerne og Odense til bronze. Herning endte sidst som nummer fire.
LÆS OGSÅ: DANSKE MESTRE: Frederikshavn IK vinder U20 DM
LÆS OGSÅ: Kan Frederikshavn avancere? - Der er ikke plads til flere svipsere