Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Efter vild Ehlers-nat: Overhaler Jannik Hansen på all-time-listen

24-årige Nikolaj Ehlers er nu den fjerdemest pointscorende danske NHL-spiller i historien.

Af

Med en storkamp i nat og tre nye point til sin personlige konto, overhalede Nikolaj Ehlers den i sommers pensionerede Jannik Hansen på den danske all-time-liste i NHL.

Ehlers er nu oppe på 256 point. Det samme som Hansen, men Ehlers har en større andel af mål - og i øvrigt spillet markant færre kampe - og er derfor nummer fire på danskerlisten.

Frans Nielsen (467 point), Mikkel Bødker (327) og Lars Eller (294) udgør fortsat top-tre på danskerlisten over pointhøst i grundspilskampe i NHL.

I denne sæson har Ehlers plaffet hele 57 point (25+32) på kontoen i de foreløbig 70 kampe.

Holder Winnipeg Jets-stjernen kursen, så sætter han ny dansk NHL-rekord for point i et enkelt grundspil.

Den rekord sidder han selv på med sine 64 point i 2016/17-sæsonen.

Går alt vel, så kan han også blive den første dansker til at score 30 mål i et NHL-grundspil.

De fem bedste danske NHL-grundspil
1. Nikolaj Ehlers, Winnipeg (16/17) - 64 point (25+39) i 82 kampe
2. Nikolaj Ehlers, Winnipeg (17/18) - 60 point (29+31) i 82 kampe
3. Frans Nielsen, NY Islanders (13/14) - 58 point (25+33) i 80 kampe
4. Nikolaj Ehlers, Winnipeg (19/20) - 57 point (25+32) i 70 kampe
5. Frans Nielsen, NY Islanders (15/16) - 52 point (20+32) i 81 kampe

LÆS OGSÅ: NHL: Magiske Ehlers blev "first star" i vigtig Jets-sejr

LÆS OGSÅ: Matchbold til Philip Larsen - har Jokerit fået gummiben?