LEGENDARISK SAMLEKORT: Kort med Wayne Gretzky solgt - FOR 8 MILLIONER KRONER
Heritage Auctions solgte forleden et samlekort med Wayne Gretzky på til 8 millioner kroner.
Af Emil Mozart HansenDagligt bliver mange forskellige ting solgt på diverse auktioner rundt omkring i verden.
Et mere spektakulært salg fandt sted den anden dag, hvor Heritage Auctions havde sat et samlekort med Wayne Gretzky på til salg.
For at være helt specifik, så havde de et O-Pee-Chee Gretzky rookie-kort fra 1979 til salg.
O-Pee-Chee betyder, at det er den canadiske udgave af kortet, hvilket er en sjælden version.
Prisen startede på 1 million dollars, hvorefter det endelige bud lød på 1,29 millioner dollars.
Det svarer næsten til 8 millioner danske kroner, hvilket de fleste vil mene er mange penge for sådan et samlekort.
Salget af Wayne Gretzky-kortet slog rekord og blev det dyreste solgte ishockeykort nogensinde, skriver Global News.
Kortet er i utrolig fin stand og har altså overlevet i mere end 40 år.
Her kan du se et billede af kortet:
Billedet tilhører HO-Heritage Auctions.
Der skulle eftersigende kun være lavet to stk. af lige præcis dette kort.