Aalborg Pirates fortsætter sejrsstimen med sejr på Fyn over Odense Bulldogs

Aalborg Pirates trak det længste strå i tæt duel mod Odense Bulldogs.
Af Emil Mozart HansenAalborg Pirates fik deres femte sejr i træk, da de tirsdag aften slog Odense Bulldogs 4-2 på udebane.
Det var en tæt duel mellem top- og bundholdet i VinMedKant Arena, men gæsterne fra Nordjylland var en tand skarpere.
Tadeas Galansky gjorde comeback for Odense Bulldogs mellem stængerne og leverede en fin kamp med 22 redninger.
Odense Bulldogs havde dog problemer med at få pucken forbi George Sørensen i den anden ende og derfor var det Aalborg Pirates-mandskabet, der tog alle tre point.
Kampen var spændende indtil det allersidste minut, hvor Aalborg Pirates lukkede og slukkede opgøret med et mål i powerplay.
Sejren til Aalborg Pirates betyder, at de rykker videre med i toppen af tabellen sammen med Rungsted Seier Capital, der slog Esbjerg Energy.
Aalborg Pirates har stadig 1,5 point op til førerholdet fra Rungsted, der dog har en kamp mere på hånden.
Odense Bulldogs skal være glade for, at SønderjyskE slog Rødovre Mighty Bulls. Det betyder, at fynboerne fortsat har mulighed for at komme med i slutspillet.
Det kræver dog, at der kommer sejre på bordet i deres sidste tre kampe, hvor de bl.a. møder Rødovre Mighty Bulls i et af de tre opgør.
Odense Bulldogs - Aalborg Pirates:
05.06: 1-0 Lukas Lundvald
06.55: 1-1 Josh MacDonald
10.20: 1-2 Ben Duffy
22.45: 1-3 Victor Panelin Borg
25.55: 2-3 Joseph Mizzi
59.22: 2-4 Mikkel Højbjerg

