Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

OPTAKTSBLOG: #6 SønderjyskE - smal sønderjysk defensiv kommer til at koste

Foto af DIU

Henover ti artikler bedriver gæsteskribent Mike Larsen en udførlig optakt til den nye sæson i Metal Ligaen.

Af

Bookmakerne har dem som nummer 2 eller 3 på listen over laveste odds på mesterskabet, men jeg har dem nede som nummer 6. Man har nok en af ligaens bedste samlede duoer i målet, men defensiven ser meget smal ud, og den vil sandsynligvis komme til at koste. Offensivt virker man på højde med de andre tophold.

SIDSTE SÆSON
SønderjyskE endte på 2. pladsen i grundspillet, og man regnede med, at det ville blive en svær vej til finalen. Rødovre i kvartfinalen gav nogen problemer, da Rødovre kom foran med 0-2 i kampe, men fire sejre i træk afgjorde den til 4-2. I semifinalen kørte man over Aalborg Pirates med 4-0 i kampe, mens man ikke havde en chance mod Rungsted i finalen.
Samlet set en ganske godkendt sæson.

VIGTIGE TRANSFERS
Rasmus Nielsen, back, er taget hjem til Herning, hvor han har fået hele sin hockeymæssige opvækst. En rigtig god back, der ikke laver mange fejl, og tidligere også har været omkring landsholdet. Som defensiven ser ud i øjeblikket, så vil han bestemt blive savnet.

Phil Marinaccio, forward. Han er taget tilbage til Storhamar i Norge, hvor SønderjyskE også hentede ham før sidste sæson. En spiller med god teknik, og et rigtig godt blik for spillet. En spiller, der vil blive savnet i Vojens i den kommende sæson.

Mike Little, back, er ankommet til Vojens forud for denne sæson. En stærk offensiv back, der kommer til at være en vigtig del af powerplay for SønderjyskE i løbet af sæsonen.

NØGLESPILLERE
Patrick Galbraith, målmand. Med den defensiv, der er i øjeblikket, så bliver Galbraith en vigtig nøglespiller for SønderjyskE. Han er dog også en af ligaens bedste målmænd, så han skal nok tage fra, men han kommer også på overarbejde.

MacGregor Sharp, forward. Ankommet til Vojens op til denne sæson, og han er en spiller, der kommer med en del erfaring. Han har tidligere prøvet at vinde mesterskabet, så han ved præcist, hvad der skal til. Han har været en dominerende figur på de hold, hvor han har spillet de seneste sæsoner.

Phil Lane, forward. En stærk forward med masser af erfaring fra AHL, lige under NHL. Han spillede sidste sæson i Norge for Stavanger, hvor det blev til 25 point i 31 kampe. En god forward med et godt skud og en god teknik og skøjteløb.

ODDSTANKER
Bookmakerne vil sandsynligvis holde SønderjyskE som favoritter i en del af kampene, så det kan være en god idé at gå lidt imod dem - især mod hold, der er stærke offensivt, for defensiven vil koste nogle mål. Derudover vil over 5,5 mål sandsynligvis også være et godt spil, for offensivt har SønderjyskE en del strenge at spille på.

CHANCER FOR MESTERSKAB
Bookmakerne har SønderjyskE som en af favoritter, men jeg synes mere, at de med den nuværende trup er en af outsiderne til titlen. Bliver man forstærket defensivt med en solid back, der kan lukke ned for modstanderne, så kan det sagtens være med til at rykke SønderjyskE frem i tabellen.