Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

35-årig, mangedobbelt DM-vinder - og nu bronzevinder i 1. division

Angriberen Rene Holm har gjort et bemærkelsesværdigt comeback i denne sæson - og tog i går en ny medalje hjem.

Af

Fem år. Så længe kunne vestjyden René Holm holde sig fra isen, inden verdens fedeste spil igen lokkede i denne sæson.

Det førte tidligere på sæsonen til comeback på 1. divisionsholdet i Vojens, hvor SønderjyskE's reserver og talenter dyster i landets næstbedste række.

– Efter mit stop sad jeg tit som tilskuer til kampene og følte, at jeg stadigvæk kunne spille ishockey på et eller andet plan. Familien har også været med til at skubbe på, og så var det bare at springe ud i det. Første gang på isen efter fem års pause var jeg helt flad efter en halv banelængde, selvom jeg egentlig har holdt mig i form med cykling, siger Rene Holm til SønderjyskE's hjemmeside.

I går vandt Vojens-holdet bronzen i 1. division ved at besejre Rødovres ligareserver over to kampe.

Rene Holms personlige medaljesamling er af den imponerende slags. Guld med barndomsklubben Esbjerg i 2004 blev i SønderjyskE fulgt op af fire DM-titler og tre pokaltriumfer.

Og nu kan vestjyden altså krydre samlingen med en bronzemedalje i 1. division, hvor mange af holdkammeraterne er 17-18 år.

– Den her medalje er jeg også glad for. Medaljer bliver man aldrig trætte af. Den symboliserer en god sæson, hvor vi spillede en sindssyg stærk kvartfinale mod Gladsaxe. Vi blev måske lidt tilfredse med at nå semifinalen og ramte ikke helt topniveauet i semifinalen mod Gentofte, men heldigvis fik vi bronzen i hus, forklarer han.

I finalen i 1. division mødes Hvidovre og Gentofte. Førstnævnte hjemtog første stik. I aften spilles den anden finalekamp.