Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Speederen i bund: Finsk NHL-stjerne fik kæmpe fartbøde

Det er tydeligvis ikke i Finland, at man skal udfordre fartgrænserne.

Af

NHL-spillerne holder sommerpause, og mange er derfor tilbage i deres hjemlande.

En af disse er Buffalo Sabres-stjernen Rasmus Ristolainen, der ferierer og sommertræner i sit finske hjemland.

Men sommerpause til trods, så havde finnen tilsyneladende meget travlt, da han fornylig var på køretur i sin Mercedes.

I en byzone, hvor fartgrænsen ligger på 40 km/t, kørte den brølstærke back det dobbelte, og så var der afregning ved kasse et.

Ristolainen fik en bøde på 120.000 euro, eller hvad der svarer til næsten 900.000 danske kroner.

Med en gennemsnitlig årsløn på mere end 35 millioner kroner, så skal den såmænd nok blive betalt uden at kny, men en anden god gang var det nok en idé, at holde speederkløen en anelse i ro.