Allsvenskan: Tre danske assister - men to nederlag

Foto af AIK Hockey
Mathias From var med til at bringe topholdet AIK på sejrskurs, men de snublede alligevel på hjemmeis.
Af Thomas NielsenMed assist på både det første og andet AIK-mål i kampen, så fik nordjyden Mathias From styrket sit kandidatur på Allsvenskan-topholdet, som i fredags styrkede truppen med Justin Crandall.
Stockholm-klubben kom på 3-1 - men alligevel formøblede de føringen og tabte med 3-5 til Västerås, der dermed holder deres oprykningshåb i live.
Der var også dansk assist hos Malmö-klubben IK Pantern, der igen havde fire danskere i opstillingen.
Matias Lassen assisterede på danskerklubben første mål, men - desværre for ham og holdet - var det blot et trøstemål i et 4-1-nederlag ude mod Västervik.
AIK fører fortsat Allsvenskan, mens Pantern skal sørge for ikke at havne på en af de to nederste pladser, der fører til nedrykningsspil.

