BEKRÆFTET: Dansk pointsluger bliver DEL-kollega med Metal Liga-kendinge
I går aftes bekræftede DEL-klubben Grizzlys Wolfsburg den spændende danske tilgang.
Af Thomas NielsenMikkel Aagaard forlader University of Guelph til fordel for at afslutte sæsonen i den stærke DEL hos Grizzlys Wolfsburg.
Det bekræftede den tyske klub søndag aften. Aagaard bliver holdets sidste forstærkning frem mod slutspillet.
Hos Wolfsburg slutter Aagaard sig til en trup, der aktuelt ligger på en play-in-adgangsgivende syvendeplads. Og i øvrigt tæller et par gamle Metal Liga-kendinge.
Den tidligere Odense Bulldogs-keeper Chet Pickard, samt guldbacken fra Esbjerg Energy, Wade Bergman, der har to danske All-Star-udnævnelser på bagen.
Klubben glæder sig over tilgangen af Aagaard, som vil bringe sig i spil til endnu en dansk VM-deltagelse. Han var dansk VM-spiller i både 2016 og 2017.
Mikkel Aagaard lander i Wolfsburg i løbet af mandagen, og står til debut i nummer 48 allerede onsdag mod Fischtown Pinguins.
Han bliver femte dansker i DEL. Sebastian Dahm (Eisbären Berlin), langtidsskadede Mads Christensen (Red Bull München) og VM-backerne Phillip Bruggisser (Krefeld) og Nicholas B. Jensen (Düsseldorf) er de øvrige.
LÆS OGSÅ: RYGTE: Dansk pointsluger skifter fra Nordamerika til DEL
LÆS OGSÅ: Kontrakt løber ud: Malmö giver deadline til Frederik Storm