RYGTE: Dansk pointsluger skifter fra Nordamerika til DEL
Mikkel Aagard er angiveligt skiftet til DEL i 11. time.
Af Mikkel KøhlerDanske Mikkel Aagaard er ny mand hos DEL-klubben Grizzlys Wolfsburg. Det skriver CBC-journalisten Victor Findlay på sin Twitter-profil.
Findlay skriver i et detaljeret udlæg, at Aagaard flyver til Tyskland i dag søndag.
Årsagen til, at landsholdsspilleren skifter nu og ikke efter sæsonafslutning er, at det europæiske transfervindue lukkede i går.
LÆS OGSÅ: Mads Christensen kan vende hjem til Metal Ligaen
Den danske center og wing Mikkel Aagaard har været en af de helt store profiler for University of Guelph i USports-ligaen i denne sæson.
Her har han leveret 46 point i 28 kampe og er holdets topscorer.
Hvis rygterne taler sandt, så medfører det altså et skifte til et af Europas stærkeste ligaer - tyske DEL.
Hockeytinget afventer de officielle kilder for en endelig bekræftelse.