Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Esbjerg-guldvinder er ledig: DEL-klub slipper ham

Canadieren kom på All-Star-holdet i begge sine sæsoner i Metal Ligaen.

Af

I Esbjerg Energy har de med sikkerhed varme tanker om den skøjtestærke back, Wade Bergman.

Fra 2014 til 2016 var han dominerende på vestjydernes backlinje, og han var blandt andet medvirkende til 2016-mesterskabet - og i begge sæsoner kom han på ligaens All-Star-hold.

Det bragte ham videre til den tyske DEL, hvor han netop har færdiggjort sin fjerde sæson.

Men det bliver også den sidste, i hvert fald i denne omgang. Grizzlys Wolfsburg tilbyder nemlig ikke en ny kontrakt til canadieren, meddeler de på deres hjemmeside.

Wolfsburg præsenterede fornylig en anden Esbjerg-kending, VM-back Phillip Bruggisser, som ny forstærkning til backlinjen, og han skal velsagtens træde i Bergmans skøjter fremover.

Mikkel Aagaard afsluttede også sæsonen hos Wolfsburg, som han skiftede til fra canadisk universitetshockey tæt mod transferdeadline.

Hvad der nu skal ske med 29-årige Wade Bergman, der stod for 19 point i sæsonens 44 DEL-kampe, er endnu uvist.

Omend de garanteret drømmer om en retur i Esbjerg, så er denne vel næppe realistisk deres aktuelle økonomiske kvaler taget i betragtning.

LÆS OGSÅ: ESBJERG FØLGER TROP: Vil sælge 5.000 billetter

LÆS OGSÅ: DANSK VM-BACK FÅR NY KLUB: Skifter til DEL-rivaler

LÆS OGSÅ: Esbjerg Energys mesterhold fra 2015/2016: Her spiller de i dag