Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Comeback efter 107 dages skadespause: Aalborgs stjerneback var med mod SønderjyskE

Foto af Daniel André Stentz

Martin Lefebvre gjorde tirsdag aften comeback for Aalborg Pirates efter tre måneders skadespause.

Af

Aalborg Pirates vendte tirsdag aften et truende nederlag til en overtidssejr mod SønderjyskE i Vojens.

Bagud 0-2 så det meget svært ud for Aalborg Pirates-mandskabet, men de fik kæmpet sig tilbage og vandt 3-2.

Det var ikke det eneste positive i kampen for Aalborg Pirates, for stjernebacken Martin Lefebvre gjorde comeback.

Det var canadierens første kamp siden d. 4. oktober, hvor Aalborg Pirates vandt 2-1 i Rødovre.

For første gang i 107 dage trådte han ud på isen for at spille kamp i Metal Ligaen iført Aalborg Pirates-trøjen.

Det er tredje sæson hos Aalborg Pirates for Martin Lefebvre, der kom til klubben i 2017, hvor de både blev danske mestre og vandt Metal Cup.

Efter en sæson hos Krefeld i den tyske liga, vendte han tilbage til Aalborg, men det er ikke meget, som han har spillet efter sin tilbagevenden.

Nu tyder det dog på, at han er på vej tilbage i form, hvilket kan vise sig at være en kæmpe gevinst for Aalborg Pirates.