Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Glimrende dag for KHL-danskerne: Tre Jensen-point i Lauridsen-comeback

Salavat Yulaev og Jokerit holdt begge deres respektive mål skinnende rene i går i KHL.

Af

Med en 2-0-sejr sikrede Salavat Yulaev, Philip Larsens Ufa-baserede klub, deres plads i årets slutspil.

Landsholdsbacken spillede mere end 19 minutter og var +1 i kampen.

Hos den anden KHL-danskerklub var der også grund til at kippe med Dannebrog.

Jokerit, der længe har været slutspilsklar, vandt med hele 5-0 og havde tre danskere i opstillingen.

Oliver Lauridsen skar på vanvittig vis sin skadesgenoptræning ned fra et halvt års tid til to-tre måneder, og gjorde comeback i går aftes. Dog i første omgang uden spilletid.

Nicklas Jensen var igen en offensiv katalysator med en scoring og to assister, mens også Peter Regin, holdets kaptajn, bidrog med en assist til storsejren.

Jokerit ligger lunt på tredjepladsen i vest, mens Salavat Yulaev er sekser i øst.

LÆS OGSÅ: Overraskende vending: Oliver Lauridsen er meldt klar!