Södertälje tager afsked med landsholdskeeper
George Sørensen skal på klubjagt. I dag meldte Södertälje ud, at målmanden er færdig i klubben.
Af Thomas NielsenDet blev en yderst skuffende sæson for Södertälje, der missede slutspillet i Allsvenskan - til trods for en dansk ligatopscorer i Nicolai Meyer.
Meyer ventes at tage næste skridt i karrieren, og også holdets anden dansker, målmanden George Sørensen, spiller i en ny klub efter sommerferien.
Stockholm-klubben tog således afsked med syv spillere i en officiel meddelelse i dag. Heriblandt George Sørensen, der dermed nåede to sæsoner i klubben.
Hvad fremtiden bringer for den 23-årige landsholdskeeper bliver spændende at følge - i første omgang møder han mandag ind i landsholdets VM-træningslejr i Aalborg.