Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

NHL: Frederik Andersen i endnu en kæmpe nedtur

Hockeytinget.dk kaster lys over nattens kampe i NHL

Af

Natten til torsdag var Frederik Andersen eneste dansker i aktion, i verdens bedste hockeyliga - National Hockey League. 

Sidste kamp Freddie spillede var et sandt mareridt, da han allerede i midten af anden periode blev pillet ud af kampen. Den daværende modstander, Tampa Bay Lightning, havde passeret Freddie hele fire gange, hvorfor coach Mike Babcock valgte at lade Freddie udskifte. 

Men en ulykke kommer sjældent alene, og i nattens opgør mod bundholdet - Chicago Blackhawks - skete nøjagtigt det samme igen. 

I første periode reddede Andersen 10 ud af 14 skud på mål, og blev altså igen passeret fire gange. Reservemålmand Garret Sparks kom på banen ved starten af anden periode, og lukkede blot et enkelt mål ind i resten af kampen.

Blackhawks vinder dog kampen 5-4.

At forsvaret ikke spiller godt, er altid en medvirkende årsag til at en målmand bliver passeret unødigt mange gange - og lige præcis Torontos forsvar har der været meget fokus på. For har storholdet overhovedet det defensive format til at vinde Stanley Cuppen?

Og er Frederik Andersen en målmand på det niveau, hvor han redder holdet, også selvom at forsvaret ikke leverer det forventede? 

Se sammendraget af kampen, og vurder selv. 

Forsvarsfejl, eller dårligt målmandsspil? 

 

Nederst på siden kan du se generelle resultater fra ligaen, samt vores opdaterede livescore med conference og divisionstabeller samt et overblik over hvem der i øjeblikket står til at skulle deltage i turneringen om Stanley Cup trofæet.