U17-DM: Rødovre er ét point fra guldet
Rødovre slog sikkert Vojens, mens Aalborg og Herning spillede tæt kamp.
Af RedaktionenRødovre SIK kan i morgen eftermiddag blive dansk mester i U17, men det kræver minimum ét point i holdets sidste kamp mod Aalborg.
Hjemme i Rødovre Centrum Arena vandt Rødovre i dag sikkert med 6-1 over Vojens, som ellers fredag overraskede ved at besejre Aalborg hele 5-1.
Vojens kan med en sejr mod Herning i morgen vinde minimum sølv, men meget er åben før morgendagens sidste kampe, hvor Vojens-Herning spiller kl. 11, mens Rødovre-Aalborg har faceoff kl. 14.15.