Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

4-1-sejr: Danmark løb med det hele på sidstedagen

Foto af DIU

Efter nogle prøvende dage endte det hele alligevel lykkeligt. Med en sejr over Frankrig blev det danske landshold samlede vindere i Østrig.

Af

I går holdt isen ikke og kampen mod Norge, der førte og således fik godskrevet sejren, måtte afbrydes kort inde i tredje periode.

Men sejre i de to øvrige kampe, inklusiv her til aften mod Frankrig, sikrede Danmark en fin udgang på firenationersturneringen i Klagenfurter Stadthalle.

Hugo Gallet havde ellers bragt franskmændene i front i første periode, men mål fra Mikkel Højbjerg - i øvrigt på klubkammerat Ronan Quemener i det franske mål - og rutinerede Morten Madsen i anden periode vendte kampen i dansk favør.

I tredje periode satte Nikolaj Rosenthal, der landsholdsdebuterede i det østrigske, trumf på med en powerplayscoring til 3-1 inden den obligatoriske scoring, signeret af unge Jonas Røndbjerg, i tomt mål til slut endegyldigt sikrede en dansk 4-1-sejr, der samtidig beseglede landsholdsløvernes samlede førsteplads.

Rungsted-angriberen Nikolaj Krag fik sine første spilleminutter under turneringen. Sygdom havde sat ham ud af spillet i de første kampe. Klubkammerat Thomas Lillie vogtede målet - i øvrigt på overbevisende vis - og fik dermed også sin første istid efter at have set Sebastian Dahm stå de første to kampe.

Frankrig - Danmark 1-4 (1-0, 0-2, 0-2)
02:29 1-0 Hugo Gallet (ass. Terrier)
24:34 1-1 Mikkel Højbjerg (ass. Bergholt, Ma.Højbjerg)
30:51 1-2 Morten Madsen (ass. Poulsen, Bruggisser) PP
48:18 1-3 Nikolaj Rosenthal (uass.) PP
58:51 1-4 Jonas Røndbjerg (uass.) EN