Coronavirus aflyser kvindernes debut ved A-VM

Der var lagt op til en uforglemmelig oplevelse, men coronavirus aflyser nu årets kvinde-VM.
Af Thomas NielsenFor første gang nogensinde skulle Danmark om en lille måneds tid have debuteret i det fineste VM-selskab. Endda i hockeyens moderland, Canada.
Men som følge af den verdensomspændende fare for yderligere spredning af coronavirus, har det internationale ishockeyforbund besluttet at aflyse årets VM.
– Det er med stor fortrydelse og ærgrelse, at vi tager det her skridt. Det var ikke en nem afgørelse, da vi glædede os til at holde turneringen i Canada. Ikke desto mindre er beslutningen truffet med henblik på sikkerheden for spillere, officials og tilskuere, siger IIHF-præsident René Fasel på forbundets hjemmeside ifølge ishockey.dk.
Årets A-VM skulle have foregået i de canadiske byer, Halifax og Truro, med start den 31. marts.
Danmarks Ishockey Union oplyser, at det endnu ikke er besluttet, om VM-deltagelsen i stedet erstattes af testkampe, eller om landsholdssæsonen, for kvindernes vedkommende, nu er slut.
LÆS OGSÅ: Aalborg-chef frygter Corona-konsekvens: Vil vi ikke kunne klare

