DIU frygter at miste NHL-fordel før OL-kvalifikation
Dansk ishockeys næste store højdepunkt er OL-kvalifikationen sidst i august.
Af Thomas NielsenDanmark har været i VM-kvartfinaler og spillet i A-gruppen uafbrudt siden 2003. Men OL-kvalifikationen er aldrig blevet knækket.
Nu står endnu et forsøg for døren, når løverne sidst i august kæmper om den forjættede billet i Norge, Hvis altså ikke coronapandemien også der kommer på tværs.
Hvor afviklingen i et eller andet omfang, som alt andet i øvrigt, er usikker i denne tid, så er det endnu mere usikkert, hvorvidt NHL-spillerne vil være tilgængelige, som det ellers hele tiden har været planen.
NHL er suspenderet på ubestemt tid, og det kan meget vel ende således, at sæsonen derovre forlænges, så de kan færdigspille sæsonen, når situationen igen bliver til det. Mange scenarier er i spil.
I givet fald koster det NHL-danskernes deltagelse i OL-kvalifikationen.
- Det vil være en kæmpe, kæmpe fordel, som bliver frataget os, siger Ulrik Larsen, direktør i Danmarks Ishockey Union, til DR.
OL-kvalifikationen er et stort mål, som der længe har været arbejdet hårdt på at indfri.
- Det er et stykke ishockeyhistorie, der aldrig er blevet skrevet, og det vil være kæmpestort, hvis vi kan tage det skridt, siger DIU-direktøren.
Hele ni danskere har i denne aktion været i aktion i verdens bedste ishockeyliga.
LÆS OGSÅ: Brandvarme Bjorkstrand: Greb bare chancen
LÆS OGSÅ: Støttebilletter: Pirater rykker fra konkurrenterne