Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Bau: Corona-situationen bragte mig til Herning

Mathias Bau havde set sig selv fortsætte i udlandet - men omstændighederne ville noget andet.

Af

Herning Blue Fox løb med underskriften på en yderst eftertragtet dansk profil, da midtjyderne sikrede sig Mathias Baus underskrift.

Selv fortæller den store forward dog lørdag til Herning Folkeblad, at Danmark ikke var et tema umiddelbart. Corona-sotuationen har dog ændret perspektivet for mange; inklusiv Bau.

- Men det er ingen hemmelighed, at det nok ikke var sket med Herning, hvis det ikke havde været for corona-situationen. Jeg ville gerne have spillet i Tyskland, men corona-krisen har bremset alt. Og når jeg så samtidig stod med en god mulighed her i Herning, var det oplagt for mig.

- Der er sket noget, siden jeg sidst spillede her med Frederikshavn. Det er virkeligt gode faciliteter. Jeg har også hørt meget godt om træneren (Ben Cooper, red.) fra de andre spillere. Det er klart, det spiller også ind, siger Mathias Bau til Herning Folkeblad.

26-årige Mathias Bau spillede senest i Østrig, hvor det blev til 23 point i 46 kampe hos Dornbirner.

De seneste år har Bau været i USA, hvor han har været stærkt spillende i AHL hos Hershey Bears. I 2018/19 sad han dog ude med en grim skade, som han fik under VM, men er nu tilbage i omdrejninger og må forventes at blive en stor profil i ligaen.

MARTIN STRUZINSKI OM SIGNINGEN AF BAU

- Mathias Bau Hansen er en helt unik spiller at have på holdkortet. Alene det at bringe en spiller på to meter og mere end 100 kg ind i spillet vil give de fleste modstandere grå hår i hovedet. Men Mathias er ikke bare en stor spiller, han besidder en masse fantastiske ishockeymæssige kvaliteter, der på mange måder gør Mathias til en komplet og unik spiller med et niveau, der ligger i den absolutte top i forhold til Metal Ligaen, siger Herning Blue Fox' sportschef, Martin Struzinski og fortsætter:

- Man skal blot tænke på, at Mathias efter sin første sæson fik en kontrakt med NHL klubben Washington Capitals, hvilket vidner om en spiller der hører til blandt verdenseliten!