Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

EN KLUB FOR DE FÅ: Metal Ligaen-backs med mere end et point i snit

Foto af Lars Johansen

Metal Ligaen-backs, der har snittet et point per kamp over et enkelt grundspil.

Af

Hvem elsker ikke en offensiv back? I den forgangne sæson blev vi virkelig forkælet i Metal Ligaen af navne som Niklas Tikkinen, Anders Krogsgaard og Shane Hanna, der bidrog ekstraordinært offensivt.

Specielt sidstnævnte spiller Shane Hanna fra Rungsted Seier Capital havde en historisk sæson.

Han kom nemlig over et point i snit per kamp. 50 point i 48 kampe leverede canadieren.

Hockeytinget har kigget de seneste 10 sæsoner igennem og det er faktisk kun lykkedes fem backs at gennemføre det meste af et grundspil med over et point i snit.

Man skal have spillet minimum 20 kampe for at figurere på listen.

Men den eneste med over et point i snit per kamp med mere end 10 kampe er Kyle Wharton. Canadieren gjorde det for Esbjerg - 12 point i 12 kampe - i 2014/15. Det giver ham altså kun denne honorable mention i denne sammenhæng.

Mindst 20 kampe for at være med i denne eksklusive klub fra - og med 2010/11-sæsonen og frem.

Backs, der har snittet mere end et point per kamp i et enkelt grundspil de seneste 10 sæsoner i Metal Ligaen

Daniel Nielsen, Herning, 14/15: 42 point (10M+32A) i 34 kampe = 1,24 point per kamp (PPG)

Joakim Nettelbladt, Odense, 15/16: 53 point (10+43) i 45 kampe = 1,18 PPG

Tim Daly, Rungsted, 18/19: 46 point (12+34) I 40 kampe = 1,15 PPG

Shane Hanna, Rungsted, 19/20: 50 point (14+36) i 48 kampe = 1,04 PPG

Joel Johansson, Rungsted, 14/15: 34 point (7+27) i 33 kampe = 1,03 PPG

Backs, der var tæt på at nå klubben (0,90 PPG - 0,99 PPG):

Anders Krogsgaard 19/20 0,98 PPG, Tyler Gotto 11/12 0,94 PPG, Tim Kunes 15/16 0,93 PPG.

Nostalgi-klubben. Backs, der opnåede 1,00 PPG fra år 2000-2010 (med mindst 20 grundspilskampe)

Steve Birnstill, Thomas Carlsson, Chris Bartolone, Dustin VanBallegooie, Dale Jago, Andreas Andreasen, Daniel Jardemyr, Jonathan Zion, Mikael Wiklander, Ryan Gaucher.

LÆS OGSÅ: RYGTEBØRSEN: Søren N, Magnus Povlsen, Frederik Storm og Lillie

LÆS OGSÅ: FREMTIDENS MÆND: Metal Ligaens U21-topscorerliste

LÆS OGSÅ: BUMAGIN VS KABANOV: Hvem er Nordjyllands bedste russer?