En konsekvens af krisen: Større stjerner på vej til dansk ishockey?
Corona-krisen kradser. Og det kan komme de danske klubber ''til gode''.
Af Mikkel KøhlerTyler Redenbach, Jeff Campbell, Eric Bertrand, Toni Kallela, Andrew Clark. Navne, der dominerede Metal Ligaen og velsagtens var ''for gode'' til at spille i dansk ishockey.
En tendens, der var udbredt i de glade 00'ere, men som de senere år er blevet dæmpet.
Som navnene ovenfor indikerer, så har der dog de senere år været eksempler (Kallela og Clark mfl.), men langt færre end tidligere.
Både i takt med, at dansk ishockeys bundniveau er steget (sværere at dominere ligaen), men altså også grundet dansk ishockeys økonomiske situation i verdensmarkedet.
Kan Corona-krisen få ''de glade 00'ere'' tilbage? Måske ikke helt, men noget tyder på, at tendensen er der.
I denne tid, hvor der primært tales om overlevelse i dansk ishockey, så kan der måske være åbninger, som ikke under normalt omstændigheder er mulige. For mange andre steder tales der om lukning.
Nordamerikansk og eksempelvis finsk ishockey er endnu mere presset end dansk og det gør, at spillere fra en anden hylde bliver tilgængelige for de danske klubber:
- Det bliver klubbernes marked, siger Aalborg Pirates' Ronny Larsen til Nordjyske torsdag og fortsætter:
- I Nordamerika vil der formentlig være klubber, der er så pressede, at de vil lukke, og det betyder, at der er nogle spillere, der vil miste deres arbejdspladser. Vi får i øjeblikket tilbudt spillere, som vi normalt ikke ville have kunnet komme i nærheden af.
Godt nok har de danske klubber meldt ud, at der forventes lavere lønninger i den kommende sæson. Men derfor kan det danske niveau godt være relativt højere og give en anden placering i fødekæden end tidligere.
Derfor er det ikke ensbetydende med et ringere sportsligt ambitionsniveau i Metal Ligaen i næste sæson, fortæller Herlev Eagles-direktør Lars Skjøth
- Jeg tror ikke, at det kommer til at påvirke det sportslige niveau væsentligt. Jeg tror bare, at holdene bliver billigere, siger Lars Skjøth til ifølge JV.dk til Ritzau.
- Sagen er den samme derovre (USA og Canada, red). Verdensishockeyen er påvirket af det her, lyder det.
Sommeren kommer til at gøre os markant klogere, men markedet kan være til dansk ishockeys fordel.
Topspillere kan være på vej til dansk ishockey; over Atlanten, fra vores nordiske naboer eller fra de sydeuropæiske topligaers overskudslager.
RYGTEBØRSEN TORSDAG: Kristian Jensen skal IKKE til Aalborg
LÆS OGSÅ: EN KLUB FOR DE FÅ: Metal Ligaens playmakere med over 40 assists
LÆS OGSÅ: PHILLIP BRUGGISSER: Råd til de nye DEL-danskere og nøglen til succes